Stone fountain with two water jets in front of a historic building with ornate door and staircase, surrounded by trees and urban street scene.

Nissan-Lez-Enserune

Nissan Lez Enserune (et mere latinsk end fransk klingende navn) består både af en gammel bydel (bykernen hvor mit hus ligger) og en moderne bydel. Den centrale bydel på og omkring torvet er nænsomt istandsat. I den gamle bydel findes smalle krogede gader, gamle romantiske huse, klokketårn m.v. På højdedraget mod syd ses de to restaurerede vindmøller fra romertiden, der er byens vartegn.

Lige uden for byen ved hovedvejen N9 ligger byens Cooperativ, hvortil egnens vinbønder leverer deres druer til vinfremstilling. Her kan købes vin der smager ”så englene synger” og ”belle-vine” direkte fra 5 liters beholdere fra 1,05 euro/liter (pant for dunken, hvis den ikke medbringes, se under køkkenbordet).. I landskabet omkring Nissan kan også købes vin på mange domicilier / châteaux, og mange steder kan man få en rundvisning og demonstration af pressemaskiner m.v.

Nissan ligger 15 km fra Middelhavet. Der er særdeles fin badestrand, der strækker sig 40 km helt til Sête. I Valdras Plage er der både kassino, dansesteder, dejlige spisesteder og forlystelser for børn og ved havnen finder I områdets bedste fiskehandel.

Ca. 45 km fra Nissan ligger den mægtige middelalderfæstning Carcasonne med sine 50 tårne.

 
Archaeological site with stone structures, columns, and clay vessels overlooking a green landscape with trees and fields.

Opidum

I nærområdet, ca. 4 km fra Nissan, ligger resterne af den berømte romerske fæstning, Oppidum, som man i romertiden kunne sejle til, og hvor Julius Cæsar opholdt sig i to vintre. Fra fæstningen kan man se ud over landskabet, de stjerneformede marker med afvandingskanaler, hvor der før var hav.

A cityscape featuring a river, a modern bridge with people walking, lush green trees lining the street, historic castle towers on a hill, and a bright blue sky with scattered clouds.

Narbonne

16 km fra Nissan, er en flot by med mange seværdigheder. Omkring centrum er der mange gode og billige restauranter, og der er gode parkeringsmuligheder. Narbonne er desuden berømt for hallerne fra 1800 tallet, (fra kl. 7 morgen sælges fisk, og udvalget af specielle fisk er stort) og for sin kirke.

Nu kører hjemmesiden meget langsomt, men kunne du tilføje det passende sted, at ”Der er mega-stort marked på begge sider af Canal Midi i Narbonne hver søndag formiddag, hvor også de små fødevarebutikker i Hallerne (Les Halles) ved siden af markedspladsen holder åbent. Virkelig et besøg værd.

Fournes - magi eller illusion?

Ca. 40 km nord for Nissan, lokaliteten Fournes, forbi byen Minerve, er der et interessant naturfænomen, - tyngdekraften virker helt forstyrret! Vand og biler i frigear løber op ad bakke. Fænomenet forklares af de lokale som et særligt magnetfelt nær jordens overflade? Stedet er lidt svær at finde, - se kort i huset.

Ikke langt fra Minerve findes i øvrigt St. Jean, hjemstedet for den rigtige Muskatvin.

Street view with two red brick towers, busy intersection, people walking, buses, and historical buildings in the background, including a large domed building and a tower with a spire.

Barcelona

Der er ca. 250 km til den skønne by Barcelona. I sommerferien har vi ofte taget telt med og har overnattet på campingpladen Alfar ved byen Calella nord for Barcelona. Byen er kendt af mange unge danskere, men campingpladsen er ret uberørt af danskere. Herfra er flot udsigt over byen, der er dejlig badestrand, og herfra kan man tage toget ind til Barcelona Centrum. Turen fra Nissan til/fra Barcelona kan gøres hurtigt ad motorvejen. Ønsker man en heldags naturoplevelse gennem Pyrenæerne går landevejen ad hårnålesving til svimlende højder over havet og til palmelunde og badesteder mellem bjergpartierne.

A mountainous valley with a small town and vibrant autumn-colored trees on the hillside, under a bright sky with visible lens flare.

Andorra

I den lille stat Andorra i Pyrenæerne kan der købes meget billig spiritus m.v. Der er ingen skat eller afgifter på varer i Andorra, så det tiltrækker mange. Det er en naturskøn tur til Andorra gennem Pyrenæerne, men det er 6 timers drøj bjergkørsel hver vej. Om sommeren er Andorra svært fremkommelig for biler og mennesker. Eneste udflugtsmål i Andorra er efter vores mening forretningerne.